Begrænsningens kunst

Når man skal lære at mindske madspildet, er noget af det første, man skal gøre, at lære at begrænse sig. Vi handler ind i supermarkeder, hvor alting findes i et utal af varianter. Fyldt med spændende ting, nyt og gammelkendt – alt sammen lokker. Og køber vi ind efter samme princip – og det er meget let at komme til – så køber vi for meget ind. Og forkert.

Vi elsker at variere. Masser af forskelligt pålæg, frugt og brød. Masser af forskelligt alt muligt. Men det, som det kommer til at handle om, er at begrænse sig. Falder man for alle de tricks som supermarkederne har, ender man op med at købe for meget. jeg har prøvet at stå med mine indkøb, hvor jeg har måttet tænke, at det her kommer vi aldrig til at kunne æde os igennem inden det er  for gammelt. Og så har jeg varieret for meget. Så skulle 6 slags pålæg måske have været reduceret til 4? Så skulle vi ikke have  haft både, rugbrød, grovbrød, toastbrød og boller? Og slet ikke både æbler, bananer, pærer og vandmeloner? Hvad jeg så skulle vælge? Ja, det må jeg jo bare finde ud af – næste uge kan  jeg så fortage et andet valg.

Variation – taget til yderligheder

Supermarkederne er så fyldte af fristelser at du nemt køber for meget

Selvfølgelig kan jeg det...

Hvis variation i denne sammenhæng betyder, at jeg kommer hjem med mere mad end vi fysisk er i stand til at spise, så skal der skæres ned! Hvis der hverken er snestorm eller generalstrejke i sigte, er det ude af proportioner. Vi kan ikke købe ind sådan som vi opfordres til. Supermarkederne bejler til, at vi smider alt muligt spændende i vognen. Sådan er det hele sat op – og der er stor risiko for, at vi følger trop, hvis vi ikke tænker os om.

Vi skal modstå fristelser, og det er lettere sagt end gjort.

For de flestes vedkommende gælder det nok, at vejen frem er, at man skal have bestemt sig for, hvad man skal have før man kommer ind i supermarkedet. Har man det – og overholder man det – kommer der ingen impulskøb.

og så er det, man skulle tro, at når man har gjort det et stykke tid, er man så rutineret, at man kan handle helt uden indkøbsseddel. For mit eget vedkommende holder det desværre ikke. Fristelser er fristelser – rutine eller ej.

Det eneste andet, der kan afhjælpe det, er et aftalt beløb til madindkøb. For hvis jeg kommer ind i supermarkedet med et begrænset beløb til rådighed (et, er vel at mærke ikke må blive for højt) bliver jeg lige pludselig meget mere skarp i mine indkøb end ellers. For jeg har jo ikke mere – og vi skal have noget at spise – hele ugen igennem!

Jeg skal lige understrege, at denne “variation” til overmål, ikke har noget at gøre med det, alle snakker om – at spise varieret! Det er noget ganske andet.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *