Frugtvariation – hvorfor?

Jeg ved, mange har det samme problem, som jeg har. Når jeg ser al frugten i supermarkedet, er jeg fristet til at købe mere end jeg har brug for. Det ligger måske også lidt i, at hvis man handler ind en gang om ugen, skal man have til hele ugen. Men uanset har jeg tendensen til at komme hjem med mere end godt er.

Frugtrester kan fryses og bruges til smoothiesJo, i supermarkedet er man overbevist om, at det er passende. Men når man ser det derhjemme, kan man udemærket se, at det er fysisk umuligt for os at få det spist i løbet af en uge. Men det er heller ikke nogen rar fornemmelse at stå og smide frugt i skraldespanden, bare fordi man ikke kan regne det rigtigt ud.

Problemet ligger til dels, at jeg gerne vil variere vores frugt. Altså ikke nøjes med æbler og pærer. Der er flere løsninger på problemet – de ene udelukker ikke den anden:

  • Jeg skal tage “udvalget” – variationen op til revision. I realiteten er det ikke så ensformigt som man skulle tro, at begrænse sig.
  • Jeg skal gå væk fra, at ting skal købes i hele poser. Nogle steder kan man faktisk købe frugt en-for-en – eller man kan blande. Jeg skal allerede i supermarkedet have fokus på, hvor meget frugt, vi spiser. ikke vurdere hver enkelt ting, men vurdere mængden af frugt alt ialt.
  • Jeg skal holde mig fra de sarteste frugttyper – for mit vedkommende er det værste nektariner og pærer. Dem skal jeg holde mig langt væk fra – jeg kan ikke få dem til at holde. Køber man dem skal man i hvert fald huske at indregne den yderst begrænsede holdbarhed!
  • Jeg skal tænke mere i, hvad jeg gør med eventuelle frugtrester. Hvad kan de bruges til – udover “bare” at blive spist. Såsom at bananer kan indgå i banankage, æbler eller pærer til tærte, samt at nogen typer frugt med fordel kan fryses – og senere bruges i smoothies. Dette er noget, der skal gøres før skaden er sket!

Selvom det på mange punkter er hensigtsmæssigt at “ugehandle” kan man jo også dispensere fra det, og måske supplere midt på ugen. Ligesom det jo heller ikke er sikkert, at man kan få mælk, der kan holde hele ugen. Også her kommer det til at knibe – om ikke andet så fordi det er begænset, hvor længe mælk kan holde sig.

Jo – frugt er sundt. Men det er meningen, vi skal spise det – ikke smide det ud. For megen frugt er sart og har ikke al for lang holdbarhed.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *