Frysersystematik med klodsekasser

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan for megen fryseplads får en til totalt at tabe overblikket over, hvilke madvarer, man har “på lager”. Det gør, at man alligevel kommer til at smide for meget ud – og det var jo ikke meningen med al den fryserplads.

Nu har jeg ikke selv problemet med kæmpe-kummefryserne, for min er på 95 l. Det mindste, jeg umiddelbart kunne finde. Men jeg læste for nylig en måde at løse problemet på. For står man der med en 350-líters fryser og skal finde noget, kan amn risikere at skulle pakke hele fryseren ud. Der kan gemme sig ting og  sager i en sådan fryser – ingen ved rigtigt hvad. Og som regel er de ikke inddelt, så man kan systematisere.

Klodsekasser i fryseren

Brug klodsekasser til at sætte system i fryseren

Klodsekasser kan bruges til at holde orden i fryseren

Det tip, jeg læste, var at bruge klodsekasser. Altså de kasser, som mange bruger til børnenes legetøj. De findes i et utal af farver – og det er faktisk en del af fidusen. Man anskaffer en god portion af kasser – i forskellige farver. Farverne skal bruges til at farvekode frostvarerne: Det kunne være grønt for grøntsager, rød for bær, brun for kød osv. Der behøver egentlig ikke være en logik, man kan bare lade det bero på en vedtagelse. Det betyder, at leder man efter et stykke oksekød, behøver man ikke lede alt igennem – kunne de kasser, der kan være kød i. Og det samme gælder for andre varer.

Klodsekasserne er gode til formålet fordi:

  • De findes i et utal af farver – så man kan farvekode frostvarerne
  • Der er solide
  • De er stabelbare uden at skulle bruge lå
  • De er ikke ret store – det betyder at hver enkelt “enhed” bliver overskuelig
  • De er ikke ret dyre – og ofte på tilbud

Det er rigtigt, at de “æder” noget af pladsen i fryseren – i hvert fald sammenlignet med den model, hvor man bare vælter det hele ned i fryseren. Men det burde være til at have med at gøre, da det er en model, der fortrinsvis skulle bruges til de store kummefrysere. Og på længere sigt burde det slet ikke betyde noget, da det hjælper med at undgå at hobe til op, som alligevel ender med at skulle smides ud.

Når ting ligger i fryseren af når at blive for gamle der, er det ofte fordi vi helt har glemt, at det eksisterede….

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *