Mayonnaise som hårkur?

For at få brugt det hele op, må man sommetider ty til andre midler end at spise det! Nu vil jeg naturligvis ikke foreslå dig at smøre mayonnaise i håret blot for at få det brugt op – men faktisk er mayonnaise en ganske god erstatning for de hårkure, vi ellers køber os fattige i.

Skal jeg virkelig smøre mayonnaise i håret?

Mayonnaise kan bruges til andet end mad - for eksempel en hårkur.

Vidste du, mayonnaise kan bruges om hårkur?

Det lyder en smule ulækkert for nogle – det er jo noget klistret stads! Jo, måske. Men tænk lige engang over det: Det er der faktisk mange hårkure, der er. Måske lugter de bedre – det gør de ganske givet. Men det skyldes, at de er fyldt med parfume – ikke at de er specielt lavet til håret.

Men det er en udemærket hårkur. Så har du for meget mayonnaise, er dette en ide. Vi har mayonnaise i huset, men ofte får vi det ikke brugt op i tide – så mange ting bruger vi heller ikke mayonnaise til!

Købte du for meget mayonnaise?

Eller jeg kommer til at købe en for stor bøtte! Og så er det jo ærgerligt at smide det ud. Og så skal man sommetider tænke lidt ud af boksen – er det nødvendigvis som “mad”  at det skal bruges op? Bruger jeg det på anden måde, er der jo noget andet, jeg undlader at købe/forbruge. I dette tilfælde ville det være en hårkur!

Madvarer som skønhedspleje?

Det er ikke så mystisk endda. Hvis du ser deklarationerne på hårpleje vil de ofte indeholde for eksempel æg eller olie. Mayonnaise er fortrinsvis lavet af æg og olie. Så hvorfor egentlig ikke. Det bliver vel ikke bedre fordi skønhedsindustrien har blandet det for dig?

Og det kan give dit hår nyt liv – ligesom en hårkur gør. Og Mayonnaise er i øvrigt langtfra den eneste madvare, man kan bruge til skønhedspleje. Det har været kendt længe – vi har måske bare glemt det lidt? Der er masser af madvarer, der er anvendelige til ansigts- og kropspleje. Men det kommer jeg nærmere ind på i forbindelse med de pågældende madvarer.

 

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *