Pålægsfælden

Hvor mange slags pålæg kan en husstand have – og stadig have det overblik, der gør, at man ikke ender med at smide det halve ud? Det er et godt spørgsmål – og nok mest af alt noget, der må komme an på en prøve. Mange steder ser man uanede mængder af forskellig pålæg. Fordi hvert familiemedlem har sine præferencer. Og man skal jo være sikker på, at der er nok – eller skulle jeg sige rigeligt? – til alle.

Nogle bryder sig ikke om det samme dag efter dag. Jeg fik spegepølse i går og hamburgerryg i dag . Så måske roastbeef imorgen. Og det resulterer i, at meget af pålægget ryger derhen hvor det absolut ikke skulle hen – i skraldespanden. Men der er nogle muligheder for at holde det nede.

Især mindre husstande kan nemt komme til at lide under at skulle have denne “variation” hele tiden. Det er ikke første – og næppe heller sidste – gang, jeg siger dette: Variation har ikke noget at gøre med varieret kost – som er en ernæringsmæssig vinkel. 5 forskellige slags kødpålæg er et varieret udvalg. Men kosten bliver ikke nødvendigvis varieret af det.

Pålægshistorie fra det virkelige liv..

Pålæg - mange køber for meget ind - og så ender det i skraldespanden“Du skal købe noget pålæg – der er ikke rigtigt mere”, sagde min søn. “Du må da mene udover ost, hamburgerryg, leverpostej, æg, kalkun og tunsalat?”. Og det var det han mente – han ville gerne have noget andet. Eller noget mere – hvad ved jeg? Måske har jeg forvænt ham? Min søn har så heldigvis den alder, hvor man kan sige til ham, at hvis han ikke er tilfreds, må han selv købe noget.

Selv at skulle betale sætter et pludseligt stop for begejstringen. Så i denne sammenhæng, kan man sætte en effektiv stopper for galskaben. Men har man en flok mindre børn, der hyler om kap om, hvad de godt kunne tænke sig, er det måske en lidt anden sag. Hvis Peter får det, han gerne vil have, så skal Lise vel også? Og sådan kan man blive ved.

For vores vedkommende er det nemt at gå i den fælde, der handler om den evige variation – fordi der kun er 2 personer. Men sådan er det jo for mange danske husstande. Måske har de større husstande lettere ved at udnytte pålægget ordentligt? Og måske ikke – for der er jo omvendt flere personer om at bestemme og kræve bestemte ting. Men smider man for meget ud, må dette pålægsvanvid stoppe. Det er dyrt at smide det ud – pålæg ligger ikke i den billige ende ende af prisspektret.

Pålægs-inspiration

Skru lidt ned for variationen. Mange kunne sikkert sagtens leve med lidt mindre af den. Vi køber masser af forskelligt fordi vi kan – og har råd. Og kigger man på supermarkedet, må man nok sige, at måden, det er sat frem på, opfordrer lidt til det! Men vi kunne sagtens klare os med lidt mindre.

Find ud af hvad “ugens pålæg” er – som en del af madplanen. Har man det der med, at alle i husstanden skal tilgodeses lige, må man jo skiftes til at sætte dagsordenen. For meget indkøbt pålæg kan skyldes, at der er for mange om at bestemme. Så må man skiftes til at bestemme.

Udvid ideen om, hvad pålæg egentlig er. Der vil være mange middagsrester, der også er egnede som pålæg. Måske frikadeller eller hamburgerryg eller en steg. Skæres resterne op, er det vel i princippet pålæg. En rest kylling kan skæres til pålæg – eller laves til kyllingesalat. Tænk på, hvad ud kan bruge som pålæg når laver mad.  Er der noget, der kan bruges? Og sådan noget som et par kogte æg er jo også pålæg.

Frys det pålæg ned, du ikke kan bruge op. Således kan man undgå i hvert fald en del af problemet. Hvis halvdelen af leverpostejen, spegepølsen eller rullepølsen havner i fryseren, har det jo pludselig langt længere holdbarhed – og kan bruges senere. og så er der altid en buffer, hvis man skulle stå og mangle.

Hav altid lidt at supplere med fra fryser – eller på dåse. det sidste kunne for eksempel være makrel i tomat, tun eller torskerogn. Tingene på dåse er noget, man fint kan have på lager til senere brug. Holdbarheden for dåsemad er meget stor.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *