Uundværlige poseklemmer

Når man skal tænke over at undgå at smide ud, skal man også tænke i opbevaring. Og mange ting skal opbevares lufttæt- for eksempel i en plastikpose. Og så er det normalt, at man lige slår en knude på den. Det er sådan set også godt nok.

Poseklemmer - en lille genial ting til ingen penge...

Poseklemmer er uundværlige i husholdningen

Det er bare det problem, at skal det være tæt, så er der brug for en god, stram knude.

Og det er jo ikke sikkert,at man skal bruge det hele på en gang. Og med en knude, der ikke vil op, bliver man nødt til at rive posen i stykker.

Og så må man enten tage en nye pose – eller man kan lade maden stå uden lufttæt lukning. Men den slags er der naturligvis råd for. Man kan nemlig købe en simpel lille ting, som vi i bund og grund alle burde eje – poseklemmer.

Poseklemmer til al opbevaring

Poseklemmer er en meget enkel lille ting, der lukker posen helt. Og kan åbnes med et snuptag  – uden at plastikposen går i stykker. Så på denne måde kan man åbne og lukke posen igen og igen – uden at den lider overlast. Dertil kommer, at det er meget lettere end det med knuden. Det er en enkel og billig, lille ting. Jeg har købt en posefuld med en 20-25 poseklemmer til omkring 20 kr. og det er nok til en husholdning. Mine poseklemmer er købt i IKEA, men de forhandles også andre steder – omend til en lidt højere pris. Men når du køber dem, er det ikke noget, du skal geninvestere i foreløbigt. De holder meget længe – og kan bruges igen og igen.

Poseklemmer – også til frysevarer

De kan også bruges i fryseren, hvis man på samme måde  har poser man henter lidt fra engang imellem. Og de kan bruges til at lukke poser med for eksempel frosne grøntsager – og andet, hvor det ikke rigtigt er til at slå en knude!

Jo, man kan da sagtens bruge elastikker som i gamle dage – men hvorfor? Dette er meget nemmere – og poseklemmerne holder i en evighed. Og man kan skrive på dem med tusch – hvis det skulle være aktuelt. Dertil kommer, at de kan bruges mange steder, hvor man ikke bare kan slå en knude. Hvad med for eksempel en kaffepose, hvor du vil smide halvdelen i fryseren?

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *