Bruger du indkøbslister?

Indkøbsliste? Dosmerseddel, tror jeg min mor kaldte det. Hun brugte den – og bruger den i øvrigt stadig – til at ugehandle. Jeg kan se at både indkøbsliste og (ikke mindst) “ugehandle” bliver betraget som lidt gammeldags begreber. Og det er måske lidt derfor, at vi har det store madspild i de danske husstande? Manglende systematik? Vi rynker lidt på næsen – for vi er i det 21’ende århundrede og mange ville synes, at det ville være at komme tilbage til stenalderen.

Vi vil ikke ugehandle – vi vil være spontane. Det lyder rigtigt godt når man lige hører det. Men al den spontanitet koster os masser af penge – og ressourcer. I form af mad, der ryger i skraldespanden. Men desværre: Her er spontanitet ikke et gode!

Indkøbsliste? Ugehandle? Hvorfor?

Brug indkøbslisten og spar pengeMin mor følger de principper, hun har lært i sin “husmoruddannelse” som daterer sig tilbage til 30’erne og fyrrerne. Og det var sådan husmødrene gik frem. De lagde en plan for, hvad de skulle bruge. Og lavede en slags madplan – selvom jeg ikke tror, det hed en madplan dengang. Mange nøjedes med at handle ind engang om ugen af praktiske grunde. Ikke alle havde biler – og der var ikke et supermarked på hvert gadehjørne. Hvis jeg idag vil foreslå at ugehandle, er det af andre grunde.

Men selve systematikken betød, at man ikke smed så meget ud. Ikke ret meget, faktisk. Måske havde man heller ikke råd, men det er ikke hele sandheden. Hvis du spørger min mor idag, vil hun sige, at det gør man altså bare ikke! Punktum! I dag ville hun såmænd nok have råd. Men dun synes, det er forkert. Og deri kan jeg godt give hende ret.

Vi er langsomt blevet rigere – og har dermed fået råd til bare at kassere og købe nyt ind. Det er ikke sket pludseligt. Det har været en glidende overgang. Vi har måske slet ikke bemærket, hvor galt det er gået.

Indkøbsliste og ugehandel anno 2011

Nej, jeg vil ikke foreslå, at vi går tilbage til “de gode gamle dage”, der på mange områder også var mere gamle end de var gode. Eller opføre os som husmødre i mellemkrigstiden. Det er der ikke mange der vil – heller ikke min mor, for den sags skyld. Men der er intet i vejen for at lade sig inspirere.

Indkøbsliste og ugehandel kunne være gode redskaber i kampen mod madspild. Men det er af andre grunde:

  • Vi har råd til bare at købe masser af mad, vi ikke får spist. Men hvorfor ikke spare pengene?
  • Vi har travlt når vi køber ind. Vi er netop ikke husmødre. Derfor har vi ikke tiden. Hvis vi går ind i et supermarked uden at vide på forhånd, hvad vi skal købe, køber vi for meget, for dyrt – og forkert. Og glemmer lige et par ting, som vi så må hente senere – eller næste dag?
  • Vi skal indse, at når vi har så travlt, gør vi os selv en bjørnetjeneste ved at lave alle de klatindkøb. Vi skal afsted i tide og utide – og det tager mere tid end vi selv er klar over!
  • I supermarkedet bliver vi udsat for et bombardement af fristelser. Der er alle muligheder for impulskøb. Har du en indkøbsliste skal du bare købe det, der står på listen. Færdig! Og jo færre gange, du handler ind – jo færre fristelser.

Spar penge – og tid!

Og det giver færre problemer i en ellers travl hverdag, hvis man  er systematisk med madindkøbene. Madplan og indkøbsliste laves hjemme i ro og mag. Der har man overskuddet og overblikket til at sætte det hele på skinner. Det kan man ikke gøre på samme måde når man er inde i supermarkedet! Og hvis det kan være motiverede, så sparer du ikke kun penge – men også tid.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *