Feriefælden

Når man tager på ferie i 14 dage, står man pludselig med en masse mad i køleskabet, som man ikke kan få brugt inden man tager afsted. Omvendt kan det meste af det sandsynligvis ikke holde sig til man er tilbage igen. Hvem har ikke prøvet det? Det er en smule træls – og man synes, at det må da for pokker kunne undgås. Det kan det også – i en vis grad, i hvert fald. For hvorfor bruge penge på en masse mad, man alligevel ender med at smide ud? Som om ferieperioden ikke var dyr nok i forvejen?

Undgå madspild  – også i ferien

Hold ferie med god samvittighed - undgå madspild

Undgå at smide mad væk inden du tager på ferie

Her kommer et par forslag, som jeg har benyttet mig af. Der er ikke bare en måde, men bruger man flere, er der en chance for, at man får gjort rent bord inden man tager afsted.

Start med at drosle ned på madindkøbene en uge før du skal afsted – endda gerne før. Det vil sig, at det i bund  og grund handler om, at man skal gå i bund med køleskabets indhold. Dvs. man køber ind hvis:

Man kan nå at få det brugt. Der kan være ting, man er nødt til at købe, selvom de ikke just er langtidsholdbare – for eksempel mælkeprodukter. Men sørg for kun at købe det i et omfang, man kan nå at bruge op.

Maden kan holde sig. Der er faktisk ting, er kan overleve de 14 dage (eller hvad det nu måtte være). Det er der for eksempel mange grøntsager, der kan. Mad på dåse og tørkost som ris eller pasta, klarer sig naturligvis også. Køber du ind tæt på at du tager afsted, så tænk lige det igennem også.

Man kan fryse overskuddet? Der er mange – rigtigt mange – ting, der kan fryses. Men det er vigtigt, at man også lige tænker det ind. Man kan udemærket købe en leverpostej, hvor man kun kan få spist ½-delen – blot man fryser det ned. Eller et stort rugbrød: Tag det, I kan bruge og lad resten gå i fryseren.

Ferie uden madspild

På denne måde kan man komme helt i bund i maden, der ikke kan holde sig. Det skal helst være sådan, at man før man rejser, kun smider minimalt ud. Og det som er tilbage i køleskabet, der noget, der kan holde sig. Det er ikke bedre at smide det ud når man kommer hjem.

Astrid

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *