Frys fløden

Fløde – piskefløde såvel som madfløde – er ikke just langtidsholdbart. Det går nemt et par dage over holdbarheds-datoen, men så heller ikke meget mere. Og det er nemt at komme til at købe for meget. Og jeg tror, at megen fløde ender sine dage i skraldespanden. Jeg ved jeg er jævnlig gået i fælden. Især når man ikke lige kan stå for et tilbud.

Fløden kan nedfryses

Men den gode nyhed er, at det er der råd for. Har du taget en halv liter fløde selvom du egentlig kun har brug for det halve, kan du slet og ret fryse resten ned. Men gør det med det samme, altså mens den er frisk. Det kræver at man med det samme er klar over, at man ikke kan bruge den mængde fløde før den løber ud

Hvad kan frossen fløde bruges til?

Og der er faktisk mange ting, man kan bruge den nedfrosne fløde til. Måske kan man sige det lidt bagvendt. Nemlig at der reelt kun er en ting, frossen fløde ikke duer til – og det er flødeskum. Du kan ikke piske fløde, du har frosset ned. Men ellers kan du bruge den alle mulige steder, hvor du ellers ville bruge fløde, der var frisk. Gryderetter, sammenkogte retter, sovs, suppe, bagværk, desserter osv.

Du har altid fløde “på lager”

Fløde kan fryses

Hvis du har for meget fløde, så frys det ned

Hvis du fryser den fløde, du ikke får brugt, er der en anden fordel. For du kan nemlig fryse den ned i passende portioner. Det vil i praksis betyde, at mangler du en “sjat” fløde til en gryderet eller en sovs, så behøver du ikke købe ½ eller kvart liter til formålet. Du bruger bare det, du har.

Og skal du fortrinsvis bruge fløde til sovs og lignende, hvor man ikke bruger ret meget af gangen, kan du passende lave det som “flødeterninger”. Dvs. at du fryser fløden ned i en isternings-bakke. Når flødeterningerne er frosne, fyldes de over i en anden beholder, som løsfrosne terninger. Det er vigtigt at få dem over i en lukket beholder, eftersom fløde – ligesom så mange andre mælkeprodukter – nemt tager smag fra det, som det ligger sammen med.

Astrid

One Comment

  1. Piskefløde bliver grynet hvis man fryser den! Så sovsen(evt) kommer ikke til at se så lækker ud. Men hvis man derimod pisker den inden man fryser den ned, forbliver den blød og glat, og er fantastisk til sovs og gryderetter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *