Hvor meget koster 63 kg. mad?

Når det lige er 63 kg. mad, jeg nævner, er det fordi det er et officielt tal. Det er den mængde mad, hver dansker smider ud – årligt. Det er en gennemsnitsbetragtning, naturligvis. Det betyder, at der er nogen, der smider væsentligt mindre ud. Men altså også noget, der smider mere ud..

Tallet 63 kg. er for mad, der udemærket kunne have været spist. Det er renset for kartoffelskræller, kaffegrums og æbleskrog og æggeskaller. Det bliver det jo endnu mere graverende af.

Der er penge at spare

Spar penge - hvor meget koster vores madspild?Men det er ikke bare mad, du smider ud. Det er penge. Hvis man tænker lidt over, hvad 63 kg mad koster, kunne det gå hen og blive penge, der er værd at regne med. Og ikke nok med det. En familie på 4 kan jo udemærket gange med 4.

Det er mad, man kunne have spist, hvis man havde organiseret sig godt. Eller måske kunne man betragte det som mad, man slet ikke havde behøvet at købe! Det er faktisk slet ikke småpenge. Så vil man ikke bekæmpe madspildet af moralske grunde, kunne man jo udemærket gøre det af økonomiske grunde.

At komme madspildet til livs kunne meget vel være en saltvandsindsprøjtning for vores privatøkonomi.

Præcis hvor meget, det koster en at smide ud, kommer selvfølgelig an på, hvad det er, der smides ud. Men der kan nok ikke herske tvivl om, at det er alt for meget.

Dit modtræk mod stigende fødevarepriser

Der varsles ofte stigende fødevarepriser. Det er som regel ikke noget, vi er herre over. Det drejer sig om situationen på verdensmarkedet.

Men at gå til kamp mod madspildet, er noget, der ville kunne batte i husholdningsbudgettet. Jeg er ganske sikker på, at dette er det geniale modtræk mod stigende fødevarepriser. Mange ville kunne spare meget mere end det, de kommer til at betale ekstra!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *