Hvorfor skralde? Tja, hvorfor ikke?

At skralde er langtfra noget nyt. Jeg stiftede første gang bekendtskab med det i begyndelsen af 80’erne hvor en ven til mig var kommet til at bo oven på Føtex i Guldsmedegade i Århus. Huslejen var rimelig dyr, men den slags var der da heldigvis råd for. Når Føtex lukkede sneg han og kammeraten, han delte lejligheden med, sig ned i baggården og gik i gang med at hente alverdens herligheder fra Føtex container. Mad, der var gået på dato – eller af andre grunde ikke kunne sælges.

Han var ikke flov over det – ikke der fjerneste. Han pralede faktisk lidt af det. Og mente iøvrigt, at han – hverken før eller efter – har levet så godt.

Skraldere - hent gratis mad i container

Hvis du har mod på at skralde, er der meget at hente i supermarkedernes containere. Billede bluebudgie / Pixabay

Egentlig burde flere skralde

Idag er det nok endnu mere givtigt. Der smides utroligt meget ud. Butikkerne må ikke sælge det, der er gået på dato – og samtidig er der momsregler, der straffer dem for at forære det væk. Det sidste bliver forhåbentlig snart ændret. Men indtil da, er der ingen grund til ikke at hente det.

Jeg har hørt så meget om det på der sidste, at det måtte prøves. Så jeg har været på togt med en veninde – og også selv været af sted. Nemmere end først antaget, må jeg indrømme!

Vil du i gang med at skralde?

Den hurtigste vej ind i det er nok at kigge sig om på Facebook. Der er grupper for skraldere – en landsdækkende og en masse lokale. Her kan man udveksle erfaringer, se hvad andre “fanger” – og måske finde sig en skraldemakker. Der er også byttegrupper ol. – i Århus er der endda nogen, der har lavet et sted, hvor byens skraldere kan hente og aflevere deres overskud (man kan også hente selvom man ikke skralder).

Man kan gøre det af alle mulige grunde – miljømæssige, økonomiske….eller man kan bare gøre det. Får man for meget med hjem – det sker nemt, skal jeg hilse og sige – så hav altid nogen til at tage fra.

Hvis du overvejer det, så hent allerførst Skraldeguiden fra Saxo –  som er en god start på livet som skralder. Det er en e-bog, der kan downloades gratis.

 

 

Astrid