Køb idag – spis snart?

Sådan kunne man forestille sig madvarer mærket fremover. Og det ville da være en meget præcis ordlyd. Det handler naturligvis om de varer, der er lige ved at falde for sidste salgsdato. Coop er nu klar til at gå ind i kampen for mindre madspild. De vil blandt andet arbejde på at få varerne solgt i tide.

Last minute fødevarer?

Ideen er at mærke varerne tydeligt,så man kan se, at dette er sidste øjebliks varer. Varerne skal så vidt muligt samles et sted. De bliver solgt til nedsat pris – simpelthen for at blive solgt mens tid er.

Det gælder især pålæg, kød, frugt og grønt og brød – altså letfordærvelige varer. Det er set før, at supermarkeder mærker madvarerne ned lige før de udløber. Men det har været det enkelte supermarked, der har valgt at gøre det – ikke en hel kæde. At det nu kommer i både Dagli’Brugsen, SuperBrugsen, Fakta, Kvickly og Irma samt bliver “markedsført” skulle gerne give det lidt mere perspektiv. Og mon ikke andre følger trop?

Nej, det behøver ikke spises samme dag

Initiativet sker i samarbejde med interesseorganisation ‘Stop Spild af Mad’. Som forbruger, der kan acceptere, at datomærkningen, er dags dato, er der naturligvis penge at spare. Ikke mindst hvis man ikke tager det med datomærkningen alt for bogstaveligt. Sund fornuft giver et mere realistisk billede.

Så snart kan vi købe gammel mad! Nogle spørger måske sig selv, hvem der kan finde på at købe mad, der er lige ved at ramme sidste salgsdato? Det er jeg nu sikker på, at der er mange der vil. Jeg vil i hvert fald. Ja, og så alle de andre, der godt ved, at det der med sidste salgsdato skal tages med et gran salt!

http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/Aarhus/2013/05/23/062502.htm

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *