Køleskabsdesign og madspild

Hvad har de to ting med hinanden at gøre? Jo, jeg er lige kommet frem til, at køleskabe næsten er designet til madspild. Ganske sikkert ikke med vilje, men alligevel! Jo, i min stræben efter at finde ud af, hvad det var, jeg smed ud – fandt jeg en ting, der gik igen: Madvarer, som lå og gemte sig inde bagest i køleskabet. Jeg havde ganske enkelt glemt det var der.

Altså: De køleskabe, vi har, er simpelthen for dybe. Der er en oplagt risiko for, at alt muligt kan putte sig i dem. Var de derimod bredere og knap så dybe, ville det ikke gå så galt. Nu regner jeg ikke med at kunne påvirke fremtidens køleskabsdesign med denne svada, så vi skal nok en anden vej rundt om tingene.

Det handler om overblik…

Mad, der gemmer sig i køleskabetDet handler mere om at være klar over, at måden køleskabet er indrettet på, arbejder imod mig. Altså skal jeg overskue noget, der ikke er særligt overskueligt. Det handler om en systematik, jeg ikke har fra naturens hånd.I virkeligheden handler det jo om mit manglende overblik. For det er slet og ret fordi jeg glemmer, hvad jeg har, at jeg smider ud. Det er vel kernen af dette her. Uden overblik går det galt. Her er flere ting at gå efter – det ene udelukker ikke det andet:

  • Begrænsningens kunst:  Jeg har for meget mad i køleskabet. Fylder man for meget op, kan man ikke finde noget. Og man ved ikke, hvad man har. Hellere klare sig med mindre – og så undgå at skulle smide ud. For megen mad bidrager til forvirringen. Har man 10 slags pålæg, er der en oplagt risiko for, at mindst 2 gemmer sig et eller andet sted – og bliver for gamle. Man skal simpelthen lade være med at stoppe så meget ind at der havner ting, der ikke kan holde sig bagest i køleskabet.
  • Indret køleskabet. Jeg har måttet have hjælp af diverse beholdere. Af dem adskillige, der havde hele køleskabet dybde. Det gør at man tager hele bakken  ud på en gang – og kan dermed se alt, hvad der måtte være i den. Egnet til for eksempel pålæg.
  • Regler for, hvad der må befinde sig “på de bageste pladser”. Man kan simpelthen lave regler for, hvad der må komme ind bagest. Og det skal naturligvis være noget, der kan holde sig. Måske ting i glas – for eksempel syltetøj, rødbeder eller rødkål på glas, mango chutney, peanut butter ol. Ikke fordi det behøver at være noget på glas. Bare noget mad lang holdbarhed.

Hele formålet er, at intet må gemme sig. Gemmer det sig, er der stor risiko for at man glemmer dets eksistens. Et andet tip er, en gang om ugen at gennemgå køleskabet for ting, der trænger til blive brugt. For eksempel der, hvor man laver ugens madplan. Så bliver madvarerne ikke blot fundet. Man kan samtidig tænke det ind i madplanen.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *