Madplan og madpakkeplan?

En god måde at få resterne brugt på er faktisk madpakken. Alle de små rester, der ligesom ikke rigtigt egner sig til aftensmad, kan udemærket bruges til madpakker. Og det er der mange, der allerede har fundet ud af. Faktisk er dette også et udemærket sparetip. Hvis man har en dyr kantine eller har tendens til at gå ud i byen for at købe mad til frokosten, kan man spare en mindre formue ved at om lægge sine vaner. Og genindføre madpakken.

Rester er perfekt til madpakken

Madpakken - tag den med i madplanen

Når du alligevel planlægger ugens indkøb, så tag madpakken med.

Det gode ved at bruge rester fra aftensmaden er at man kommer ud over at madpakken bare bliver flade, kedelige madder. Den kommer mere til at ligne noget, vi spiser til aftensmaden – altså noget, vi gør meget mere ud af.

Her kan man sagtens bruge en enkelt frikadelle, et sjat salat, lidt gryderet eller en stump stegt kylling. I det hele taget er der ikke ret meget, der ikke kan bruges.

Madpakkeplan?

Egentlig kunne man lige så godt gå linen ud – og tænke madpakkerne til uden ind i madplanen. Madplanen gør ofte allerede det, at man har nogenlunde kontrol over sine madindkøb – og det er selvfølgelig allerede et stort skridt. Men tager man madpakkerne med i overvejelserne, kan det kun blive bedre. Der er stort set altid noget, man ikke kan finde anvendelse for…

Når man nu alligevel er igang med at planlægge, er det en god ide at tænke madpakkerne ind. Ikke sådan at man skal planlægge madpakkerne dag-for-dag helt minutiøst. Men at man spekulerer i de rester, man næsten uundgåeligt kommer til at producere. Og der er naturligvis en lille sidegevinst: Så skal man nemlig ikke hver eneste dag stå og finde på, hvad der skal være i madpakkerne.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *