Tilbud er ikke for singler?

Eller måske slet ikke for små husstande generelt? Når man kigger tilbudsaviserne igennem for ugens gode tilbud, må man desværre sande, at der er noget om snakken. Tilbud er ofte på store portioner – eller mange af en slags. 10 bananer for en tier er billigt – men ikke hvis de 5 ryger i skraldespanden!

Single-supermarkeder?

Er du single, er det dyrere at købe ind

Single? Så skaæ du gøre dig ekstra umage når du køber ind!

Nogle supermarkeder har taget konsekvensen af det – for eksempel sælger REMA 1000 nu sine frugter på stykpris. Men langt de fleste steder skal man altså købe store mængder – større end en single ofte er i stand til at fortære. Ligesom det er sin sag at få spist sifg gennem 3 pakker oksefars. Mange singles ender op med ikke at kunne udnytte tilbudende – eller mad at smide halvdelen i affaldsspanden. Ingen af delene er ideelt. Det første er dog at foretrække. For køber man billigt for derefter at smide halvdelen ud, vil det i den sidste ende også blive dyrere.

Masser af singles

Singlehusstande udgør næsten en tredjedel af de danske husstande. Og det burde egentlig betyde, at tendensen med at lave tilbudene, så også små husstande kan udnytte dem, burde forsætte. Det er da i hvert en forbrugergruppe af en størrelse, der er værd at bejle til? Udover singlehusstandene er der masser af singleforældre hvor situationen er lidt den samme -for eksempel hvis man har et barn.

Så lad os håbe, at der også bliver kamp om denne gruppe – og at det kommer til at afspejle sig i den prissætning vi ser fremover i slagtilbuddene! Men indtil da er der for singler og små husstande kun en vej frem – at se sig godt for:

  • Læg mærke til, hvem (og hvor), der har de tilbud, du kan udnytte. En del af forbrugerens indflydelse ligger jo også i, hvor det er, man lægger sine penge.
  • Vurder altid et tilbud, før du køber det. Vurder om du kan udnytte det ordentligt – eller om du måske ender med at smide mere ud end du reelt har sparet. Hvis det er tilfældet, er der ingen økonomisk gevinst ved at købe på tilbud.
  • Væn dig til at tænke på, hvordan du kan variere det, du køber. Hakkefars kan bruges til mange ting: frikadeller, hakkebøffer, lasagne, spagetti bolognaise – eller måske pizza? Det samme gælder for mange andre madvarer – tænk bare på, hvor mange forskellige retter, der kan laves af kylling?
  • Frys ned! Brug fryseren flittigt. Så kan du købe 3 pakker oksefars på tilbud – og fryse de 2 ned. Købe 3 pizza’er på tilbud og fryse de 2. Købe det store rugbrød, dele det op i mindre portioner og nedfryse det. Fryse madrester til senere brug – hvilket gør det både billigere og nemmere at lave mad i en singlehusstand.
  • Køb ikke ind uden en indkøbsliste. Overblikket, det giver, er lige så vigtigt for singler som for alle andre.
  • Ærgrer du dig virkeligt over alle de tilbud, du ikke kan udnytte – blot fordi du er single? Slå dig sammen med andre singles, der har det på samme måde. Og køb tilbudene ind – og del derefter rovet. En slags mini-indkøbsforening. Ikke mindst kan studerende på kollegier ol. udnytte denne mulighed. Man har ikke mange penge – og man bor tæt, så det er nemt at skabe kontakt til “ligesindede”…

Ønskescenariet for en single ville naturligvis være altid at kunne få den afpassede mængde af varen til den rette pris. Om det er utopisk, skulle jeg ikke kunne sige – men det er i hvert fald ikke tilfældet nu. Derfor er det en god ide, at få aktiveret både den sunde fornuft og den sunde økonomiske sans.

Astrid

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *